TEGLGÅRDSVEJ 60, CHARLOTTENLUND, GENTOFTE
Teglgårdsvej i fokus efteråret 1944
En villa på Teglgårdsvej var i efteråret 1944 stillet til rådighed for Modstandsbevægelsen. Villaen fungerede som kommandokvarter for Holger Danskes "Afdeling Kromann".
Villaen lå tæt på krydset ved Ordrup Jagtvej.


Teglgårdsvej 60
Ejendommen Teglgårdsvej 60 i Charlottenlund i Gentofe Kommune har fra 1950 været delt i 60A og 60B.
Indtil mandag den 13. november 1944 lå der en større villa på den store oprindelige sommerhusgrund.

Under det meste af besættelsen boede fru Ella Wainø Andersen med sine børn i villaen. Sønnen, stud. med. (senere narkoselæge) Erik Wainø Andersen, der var eneste hjemmeboende i efteråret 1944, havde stillet villaen til rådighed for Holger Danske.



Det var "Afdeling Kromann" der rykkede ind i villaen med sit mandskab i begyndelsen af september 1944.



Villaen, som man havde disponeret over et stykke tid før september 1944, blev indrettet nærmest som en fæstning. Der var våben overalt, klar til brug. Haven var mineret og minerne kunne aktiveres via en elektrisk kontakt i huset.
Foran vinduerne havde man spændt hønsetråd, så der ikke kunne kastes håndgranater ind i huset.
Når havelågen blev åbnet ringede en alarmklokke i huset.
Desuden havde man gravet en flugttunnel mod øst til nabogrunden.
Da flere af de øvrige kommandosteder blev afviklet, beholdt man "T60", som var kodenavn for stedet.
Kromanns folk skulle anvende "T60" som en form for udtrykningsstation.

Af endnu lidt uklare årsager fandt Gestapo og deres danske agenter frem til villaen den 13. november 1944.
Da tyskerne fandt sprængstof og andre spor af illegal aktivitet, blev villaen sprængt, som det var kutyme i den periode.
En mindre sprængladning blev antændt kl. 17 mandag den 13. novenber 1944. Gentofte Brandvæsen mødte op, men blev forhindret i at udføre deres arbejde. Tyskerne skulle lige sprænge en gang til for at ødelægge huset komplet.
I en af kilderne er det nævnt, at "Brøndum organisationen" også kendt som "Peter-gruppen" deltog i sprængningen.
13. november 1944
Flere naboejendomme blev beskadiget ved sprængningerne, der kunne høres mange km væk.


Teglgårdsvej 60, Charlottenlund efter sprængningerne mandag den 13. november 1944. Villaen i baggrunden er Teglgårdsvej 58, hvor til der var gravet en flugttunnel.
Teglgårdsvej 62


Teglgårdsvej 60 i 2016




Villaen er bl.a. omtalt i de to bøger. I flere bøger, der er skrevet om Holger Danske, berettes om de forskellige kvarterer HD havde i efteråret 1944, herunder T60.
Koteletgrund:
Grund, der ligger i anden række fra vejen bag ved forreste grund, således at indkørslen løber langs den forreste grund.
Benet på en kotelet stikker gerne ud og kan fungere som et håndtag, heraf navnet på koteletgrunden.